23948sdkhjf

Cofoco laver mad til 7-Elevens kunder

7-Eleven lancerer nu sandwich til madpakken fra Cofoco i alle landets 196 butikker.
- Vi er rigtig glade for at kunne præsentere resultatet af et godt og tæt udviklingssamarbejde med Cofoco. I første omgang er vi klar med tre varianter af lækre madpakke-sandwich, som fra i dag kan købes i alle vores 195 butikker fordelt i hele landet, siger 7-Elevens indkøbschef Morten Vedel.

De tre sandwichvarianter er: Club sandwich, Skinke, ost med dijondressing og Tomat/mozzarella/pesto. Alle varianter har Cofocos høje kvalitet med friske råvarer som bl.a. frisk mozzarella skåret i hånden, Cofocos hjemmelavet pesto, deres hjemmelavede dressinger og lækker skinke.

Testet med succes
De tre Cofoco sandwich har 7-Eleven siden marts testet i 25 udvalgte butikker. Her er de blevet godt modtaget, og nu skal herlighederne ud til hele landet. Hos Cofoco ser ejer Torben Klitbo frem til at servere de nye sandwich til folk på farten:

- Cofocos grundidé er at lave folkelig gastronomi, der er til at forstå og betale. Da vi startede vores første take away forretning, var det med den holdning, at bare fordi man som kunde vælger take away, skal man ikke have dårlig mad uden smag. Det er med samme holdning, at vi er gået ind i udviklingen af madpakker til 7-Eleven. Vi vil gerne vise, at man sagtens kan lave gode produkter af høj kvalitet og fulde af smag til folk på farten, fortæller Torben Klitbo, der ejer Cofoco.

Ud over de tre sandwich vil samarbejdet mellem Cofoco og 7-Eleven snart have flere produkter på menuen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073